Hvis du gerne blive professionel hacker?

Når de fleste hører ordet ‘hacker´, så tænker de nok på mørkklædte figurer i dunkle rum, der på deres computere tvinger sig adgang til virksomheders computernetværk. 

Det er ikke nødvendigvis forkert, men det er faktisk muligt at være hacker på en lovlig måde – og hjælpe virksomheder med deres it-sikkerhed!

Forskellige former for hacking

Lovlig hacking kaldes for etisk hacking eller white hat hacking. Ulovlig hacking kaldes for black hat hacking, altså den form for hacking, hvor hackere ulovligt stjæler forretningskritiske data, penge eller personlige informationer. Der findes også grey hat hacking. 

Grey hat hacking er et slags mix af white hat og black hat hacking. Hackere der udfører grey hat hacking angriber virksomheders it-systemer for at finde sårbarheder uden virksomhedernes tilladelse, hvilket er ulovligt. De hacker dog ikke for at stjæle data eller penge, de gør det for at hjælpe virksomhederne med at forberede deres it-sikkerhed. De kan også gøre det for at vise, hvad de kan og måske få offentlig opmærksomhed

Etiske hackere bruger de samme slags software og teknikker, som black hat hackere bruger, men formålet med deres hackerangreb er at finde og reparere sikkerhedshuller i virksomheders it-sikkerhed, før black hat hackere finder de sårbarheder og udnytter dem. 

Hvordan bliver man professionel hacker?

Flere og flere virksomheder betaler etiske hackere for at hacke deres it-systemer, og du kan som etisk hacker, eller computersikkerhedskonsulent, skabe en god og lukrativ karriere. Det er især store virksomheder med følsomme eller fortrolige data, der bruger ekstra mange ressourcer på at optimere deres it-sikkerhed. 

Man kan vælge at tage en længere uddannelse på højt niveau i informationsteknologi (IT) og computernetværksprotokoller. Selvom det er muligt at blive en etisk hacker uden en formel uddannelse, er der mange virksomheder, der kun ansætter etiske hackere med en længere uddannelse. 

Man kan også blive etisk hacker ved at tage certificeringskurser. Der findes et stort udvalg af IT-sikkerhedscertificeringer for alle niveauer af erfaring. De bedste kurser er CEH-kurser (EC-Council Certified Ethical Hacker), og det er dem, du helst skal tage for at blive betraget som en ordentlig etisk hacker. 

Der findes yderligere workshops og konventioner for etiske hackere og dem, der overvejer at blive det. Mange etiske hackere deltager hvert år i de samlinger, og hvis du gerne vil ind i den branche, er deltagelse i de workshops og konventioner ofte en effektiv måde at komme i kontakte med relevante personer og skabe et professionelt netværk.

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *